Kreta & Madeira 2019-2020

CoreBalance har gennem de sidste 4 år arrangeret retreats til skønne Kreta & i 2019 også til smukke Madeira, begge steder træningsture kun for kvinder. Turene hedder “Pilates, yoga & vandring” – det belyser meget fint at vi stort set hver dag både laver pilates, yoga og vandrer. Du skal kun koncentrere dig om at nyde, gøre lige hvad du har lyst til – alt er planlagt og arrangeret, du behøver kort sagt ikke tage stilling til ret meget.

Kreta i 2020 lør d. 16.- lør d. 23. maj 2020 - AFLYST pga. corona-virus

Jeg håber at kunne udbyde et retreat i efteråret 2020, lige nu peger pilen i retning af La Palma (den ukendte Canarie-ø). Hvis du kunne være interesseret i at høre mere, så skriv til mig på mg@corebalance.dk, så sender jeg dig mere info når/hvis jeg udbyder turen.

På mine retreats kan jeg godt lide at bo på små pensionater, hvor vi kan have det hele for os selv. Jeg prioriterer at flest mulige aktiviteter foregår udendørs, så jeg leder efter steder hvor vi kan træne på måtter i det fri. Vi spiser typisk morgenmad og aftensmad sammen. Der er altid mulighed for at vælge at bo alene.

Det er lykkedes at fine den skønneste plet på Kreta, tæt på vandet. På Madeira boede vi på et stort hotel, men vi lykkedes alligevel med at være sammen som gruppe. Hvor næste retreat bliver er uvist.

Et eksempel på et dagsprogram på mine retreats:

kl. 7.00 Blid morgentræning f.eks. Bindevævstræning, Stræk eller Yin yoga

kl. 8.15 Gå-tur til stranden og afspænding/meditation

kl. 8.45 Evt. Havbad

kl. 9.00 Morgenmad

kl. 10.00 Vandretur

kl. 13.00 Frokost

kl. 14.00 Siesta

kl. 17.30 Eftermiddagstræning f.eks. Pilates, Træning med Redondobolde eller Cirkeltræning

kl. 19.30 Aftensmad

Med lidt variationer og en fridag midt i ugen.

Underviser og rejseleder er Fysioterapeut Marianne Grønbæk, ejer af CoreBalance.

Priserne for retreats har typisk været ca. 10.000 kr. pr. person i delt dobbeltværelse.

Inkluderet i prisen er der så:

  • Fly t/r fra Billund
  • Bustransfer på destinationen.
  • Ophold i delt dobbeltværelse.
  • Halvpension.
  • Ca. 30 timers aktiviteter.

For mere information kontakt Marianne på mg@corebalance.dk, så får du tilsendt program og mere info.